top of page

SexpertPanelet

Ny og nærværende seksualundervisning

SexpertPanelet er et panel, hvor unge kan stille anonyme spørgsmål om seksualitet, sex og kærlighed.

De kan forvente at få ærlige og professionelle svar fra et erfarent panel bestående af fire fagligt funderede sexperter, der arbejder med disse emner i deres dagligdag.

Formålet med SexpertPanelet er at skabe et trygt og fortroligt rum til at diskutere emner, der ofte er svære at tale om med venner, familie og AI.

IMG_3441.jpeg

Hvordan foregår et
arrangement med SexpertPanelet?

Til et arrangement med SexpertPanelet kan de unge på forhånd via mail (og under arrangementet via telefon) stille deres spørgsmål anonymt. Panelet besvarer derefter  spørgsmålene åbent, inkluderende og ærligt. Vi har fokus på at belyse nuancer omkring sex, køn og forhold, men vi tilstræber os at give så konkrete rådgivning som muligt.

Panelet arbejder for at nedbryde tabuer og fordomme, samt fremme åbenhed omkring seksuelle emner. Anonymiteten forbundet med spørgsmålene er med til at skabe det mest støttende og trygge miljø, og emnerne der tages op vil altid være de mest vedkommende og aktuelle, da det er de unge der vælger fokus.

Spørgsmålene kan gruppere sig inden for følgende emner:

udforskning af egen seksualitet • partnerseksualitet 
dating • kommunikation • grænser • samtykke  tændingsmønstre • kønsidentitet • seksuel orientering
seksuelle myter • prævention • kønssygdomme minoritetsstress 
• nydelse • kærlighedsrelationer • overgreb

Et arrangement varer typisk 90 minutter, hvor der er indlagt en 10 minutters pause.
Her har de unge mulighed for at stille spørgsmål på mobilen samt at komme op og kigge på, røre ved og stille spørgsmål til de seksuelle hjælpemidler vi har med.

838988F5-911E-49F0-8058-962884B0EBE0_edited.jpg

Hvorfor er SexpertPanelet et
vigtigt initiativ for unge?

SexpertPanelet er et vigtigt initiativ for unge, fordi det adresserer og afhjælper usikkerhed og ensomhed omkring seksualitet. Panelet giver unge
en platform til anonymt at udtrykke deres bekymringer og spørgsmål, hvor de kan få professionel vejledning.

Dette kan hjælpe
med at nedbryde tabuer, aflive seksuelle myter og fremme en sundere tilgang til seksualitet, hvilket er særligt vigtigt i en fase af livet, hvor mange unge søger at forstå deres egen seksualitet, identitet og relationer.

CVR: 44560313

 

bottom of page